Tjoelegellievoete, identiteete jïh seksuelle legninge
Heteronormativiteete lea jalletje kultuvrem baajnehtamme gellie tjuetie jaepieh, gusnie heterofijle legninge lea vuajnalgamme goh dïhte iemie. Heterofjle tsiehkeste joekehtidh lea åajvahkommes vuajnalgamme goh ov-iemie jïh naakede maam lea lïereme.
Daan biejjien noerh seabradahkesne byjjenieh gusnie aerpievuekien tjoeleråållamöönsterh ahkedh haastasuvvieh. Orre tjoelekategorijh stuerebe variasjovnem seksuelle identiteetine vedtieh, jïh vielie komplekse kategorijh tjoelese tseegkesuvvieh.
Vihkele mijjieh goh faagealmetjh maehtebe hijven soptsestallemeguejmine årrodh gosse kraanskoeh jallh ov-seekerevoetem demtieh tjoeleidentiteeten, tjoelevuekien jïh seksuelle legningen bïjre. Aaj vihkele mujhtedh seksuelle identiteete lea akte bielie sov identiteetem gaavnedh, jïh daate «barkoe» noerebaelien sjguniehtåvva.
Daajehtseåtnoe
Joekehts baakoeh åtnasuvvieh joekehts vuekieh tjoelese jïh seksualiteetese buerkiestidh, jïh dah leah aaj ahkedh jarkelimmesne. Jeenjesh veeljieh paraplyjedaajehtsh nuhtjedh gellievoetem buerkiestidh. Daan biejjien ahkedh jienebh baakoem «væljnoeh», nuhtjieh. Vælnjoeh dejtie mijjeste vuesehte mah eah hetero- jïh gööktetjoelenåårmide fulkh joekehtslaakan. LHBTIQ+ aaj daamtaj åtnasåvva, jïh lea åeniedimmie daejtie kategorijide: lesbiske, homofijle, bifijle, transalmetjh, intersexe, queer jïh «gaajhkh jeatjebh». Daennie teekstesne libie veeljeme «væljnoeh» nuhtjedh goh paraplyjebaakoe.
Tjoeleidentiteete lea dan tjoelen bïjre maam mijjieh damtebe goh mijjieh, jïh ij leah gaertjiedamme don biologeles tjoelese mejnie reakadi.
Baakoe cis-tjoeline åtnasåvva gosse jïjtjemse identifiseerie sov biologeles tjoeline, jïh baakoe transalmetjh maahta åtnasovvedh gosse ij leah numhtie. Almetjh mah eah jïjtjemse identifiseerh gööktetjoelemaalline aaj gohtjesuvvieh ij-binære.
Tjoelevuekie lea guktie mijjieh mijjen tjoeleidentiteetem vuesiehtibie jïh guktie sïjhtebe vååjnedh. Daate dorjesåvva viehkine mijjieh signaalh seedtebe jeatjabidie, vuesiehtimmien gaavhtan vaarjoej, gïeleåtnoen, sminkan jïh svihtjemi tjïrrh.
Seksuelle legninge lea giestie mijjieh sïjhtebe seksuelle lastoem åadtjodh, jïh gïese romantihkeles domtesh utnebe.
Unnebelåhkoeraessie, jieledevuekie jïh risikovaahra
Ij vielie heteronåårmem jïh gööktetjoelenåårmem fulkedh daan beajjetje seabradahkesne maahta unnebelåhkoeraessiem sjugniedidh. Maahta unnebelåhkoeraessiem damtedh gosse unnebelåhkojne domtebe, jallh mijjen seksuelle legninge ij jååhkesjamme sjidth.
Ij leah ov-sïejhme unnebelåhkoeraessien gaavhtan mijjieh pryövebe nåårmesne sjïehtelovvedh maam guarkebe seabradahke sæjhta mijjieh edtjebe fulkedh. Naakenidie mijjeste sååjhtoe mijjieh mïelehkinie sjïdtebe almetjigujmie gïejgujmie ibie sïjhth mïelehkinie årrodh, jallh sexem almetjigujmie utnebe gïejgujmie ibie sïjhth sexem utnedh, dan åvteste vaajtelibie sjïehtelovvedh. Vaallah ov-sïejhme unnebelåhkoeraessie maahta sosijaale asvem, isolasjovnem jallh skuvleneajhkestimmiem noeri luvnie vedtedh.
Dotkeme gaatesjen vuesehte dah mijjeste gïeh jïjtjemse identifiseerieh goh vælnjoeh, nåakebe jieledekvaliteeten bïjre reektieh goh gaskemedtie årroejijstie. Jaepien 2023 lij voestes aejkien gosse ektiedimmiem vuartasji jieledevuekien jïh seksuelle legningen gaskem Ungdata-goerehtimmesne.
Prosjekte Ung i Oslo 2023 vuesiehti dåehkie jeatjah seksuelle legningine goh heterofijle nåakebe utni goh doh mah jïjtjemse identifiseerin goh heterofijle. Dah reektin sijjieh eah lin dan madtjele jieliedinie, idtjin optimismem utnieh båetijen aajkan, lin vielie oktegs, nåakebe relasjovnh skuvlese jïh eejhtegidie utnin, nåakebe healsoem utnin, jïh daamtajåbpoe irhkemem jïh seksuelle daaresjimmieh dååjrin. Nasjonaale goerehtimmie UngVold jaepeste 2023 vuesehte noerh mah eah jïjtjemse heterofijline identifiseerh, sagke jollebe dååjrehtimmien bïjre reektieh dovne kruepies fysiske vædtsoehvoetine eejhtegijstie, dååjrehtimmieh utnin kruepies fysiske vædtsoehvoetine hïejmeste, seksuelle vædtsoehvoetem dååjreme, digitaale seksuelle narrahtimmieh dååjreme, fysiske vædtsoehvoetem dååjreme almetjijstie seamma aaltarisnie jïh dååjreme mïelehke lea jïjtjereerije dåemiedimmiem åtneme jïh vædtsoehvoetem dååjreme mïelehkistie goh dah mah jïjtjemse identifiseerin goh heterofijle.
Terrorehåasome Oslovisnie ruffien 24.b. 2022 itjmies heannadimmiem aassjoekriminaliteeteste vuesehte don vælnjoeh byjresen vööste Oslovisnie.
Såemies raerieh guktie maahta feerhmeles årrodh
Goh faagealmetjh lea vihkele maanah jïh noerh dåastodh feerhmeleslaakan jïh ræhpaslaakan. Daesnie såemies raerieh guktie maahtah joekehtsem darjodh:
Joekehts digitaale dïenesjh gusnie noerh abpe laanteste maehtieh gaskesem vaeltedh jïh gyhtjelassh gihtjedh tjoelegellievoeten jïh LHBTIQ-tematihken bïjre. Dagke maahtah bijjieguvviem gævnjastidh dov barkoesijjesne?
Skeivchat lea anonyme chattedïenesje maam Helseutvalget juhtehte, jïh noere geerve almetjh desnie berkieh gïeh dååjrehtimmiem utnieh ij aerpievuekien tjoelenåårmh fulkedh.
Vælnjoeh noerh dovne viehkietellefovnem jïh chattedïenesjem utnieh gusnie jïjtjevyljehke noere geerve almetjh anonyjme gaajhken bïjre vaestiedieh mïsse noerh onterdieh guktie lea vælnjoeh årrodh.
Ichatten faagealmetjh sexologeles ööhpehtimmine jïh transemaaahtojne juhtiehtieh, jïh dah gyhtjelassh tjoelen jïh tjoeleidentiteeten bïjre vaestiedieh.
Sex og samfunn chatte healsoebarkijh juhtiehtieh jïh dah gyhtjelassh seksualiteeten, sexen jïh seksuelle healsoen bïjre vaestiedieh.
Jis datne jueriedisnie mah ovmessie baakoeh jïh baakoetjïerth sijhtieh jiehtedh? Gïehtjh Skeiv A-Å.
Skeiv sexhåndbok vaestiedassh vadta gyhtjelasside mejtie gellie noerh (jïh geerve almetjh) onterdieh.
Sïjhth voerkesvoetem tjoelegellievoeten jïh seksuelle legningen bïjre lissiehtidh dov barkoesijjesne?
Rosa kompetanse kuvsjh faalehte gaskem jeatjah maanagïertide, skuvlide, healsoebarkijidie, sosijaalebarkijidie jïh maanavaarjelæmman.
Nettsiden ble sist oppdatert 08.03.24
Nettsiden ble sist oppdatert 11.03.20